Fælles introduktion
Vi holder fælles intro for nye medarbejdere. Det bliver holdt på Marielundvej 25 i Herlev.
I løbet af formiddagen vil du møde ansatte og ledere fra alle områderne på Apoteket. Du vil få en rundvisning på Marielundvej og blandt andet møde vores direktør Rikke Simonsen.
Datoer og tilmelding fremgår af vores intranet, som du kan tilgå, når du starter.
Fælles regionalt kursuskatalog
Sammen med resten af Region Hovedstaden har vi et online kursuskatalog og tilmeldingssystem. Det hedder Kursusportalen.
Kursusportalen er automatisk lagt som et bogmærke på din pc og du kan tilgå Kursusportalen fra vores intranet.
I Kursusportalen kan du finde kurser, uddannelsesaktiviteter og e-learning der er relevant for dig. Det er også via Kursusportalen, at du tilmelder dig regionale kurser.
Har du spørgsmål til Kursusportalen er det altid en god ide at spørge din leder eller en kollega.
Obligatoriske kurser
Som medarbejder på Apoteket er der en række aktiviteter, der er obligatoriske for dig.
Som ny medarbejder på Apoteket er det obligatorisk for dig at tage et e-learnings kursus og et praktisk kursus i brandbekæmpelse. Desuden skal du tage et e-learningskursus i håndhygiejne som vil være forskelligt alt efter om du har patientkontakt eller ej.
Alt efter hvilken afdeling du skal starte i, vil der herudover være en række andre kurser, som er obligatoriske for dig. Din leder vil informere dig om hvilke, og hvordan du skal tilmelde dig.