Sikker adfærd er vigtig
I Region Hovedstaden har vi ansvaret for mange følsomme oplysninger om patienter og borgere. Samtidig er sundhedssektoren i Danmark en kritisk samfundsfunktion, som vi skal beskytte mod cyberangreb og it-kriminelle.
Hvis data falder i de forkerte hænder, kan det få store konsekvenser både for den enkelte patient eller borger og din arbejdsplads. Det er er derfor vigtigt, at du som medarbejder har en sikker adfærd og er opmærksom på, hvordan du håndterer oplysninger om patienter og borgere i din hverdag.
Vi vil gerne klæde dig godt på til opgaven. Derfor skal du i løbet af den første tid i dit nye job tage et e-læringskursus om informationssikkerhed og databeskyttelse, som introducerer dig til regionens regler og giver dig gode råd til, hvordan du bedst beskytter vores data.
Læs mere om informationssikkerhed og databeskyttelse i folderen "Beskyt vores data"
Læs de generelle retningslinjer for informationssikkerhed og databeskyttelse her
Film om databeskyttelse
Her kan du se en film med
gode råd til dig som offentligt ansat. Filmen er lavet af
Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL. Klik her for at se filmen (link til SikkerDigital.dk)
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Center for HR og Uddannelse behandler personoplysninger om dig som ansat sikkert i HR-systemerne.
Læs mere om behandling af personoplysninger om ansatte i Region H