​​​

Kursus i kollegial feedback

​Feedback er en af de vigtigste mekanismer for læring. Men feedback er ikke altid let at give eller at modtage, og det kræver øvelse at blive god til begge dele. Kurset klæder dig og dine kolleger på til at mestre feedback som en naturlig del af din kliniske hverdag.​

​Feedback er vigtig for læring i det daglige samarbejde

For at sikre os at vores patienter får den bedste og mest sikre behandling, skal vi kontinuerligt lære og dygtiggøres os. Her er feedback en afgørende metode, som er let tilgængelig i en travl hverdag.

Feedback kræver øvelse både at give og modtage

Feedback kan være svær både at give og modtage.
Når man giver feedback, træder man ind over en personlig og professionel grænse. Man kommer let til at forholde sig til og bedømme den anden som person.
Hvis man som modtager føler sig vurderet eller bedømt som menneske, kan det være svært at tage budskabet til sig.

Derfor er det vigtigt, at du, når du giver feedback, bruger et sprog, der ikke er kilde til utryghed og konflikt. Samtidig er det vigtigt, at den, der modtager feedback, skal være klar til at få feedback.

Bliv god til feedback

Den feedback, du giver, bliver mere klar og præcist, hvis du lærer at skelne mellem sag og person og samtidig er tydelig i din skelnen mellem egne iagttagelser, oplevelser og fortolkninger.

På den måde er du med til at sikre, at feedbacken bliver så konstruktiv som mulig.

På forløbet lærer du en feedback-metode, som lægger vægt på:

  • at skelne mellem sag og person
  • at feedbackgivers oplevelse helt og holdent er set gennem givers egen synsvinkel, og derfor ikke er hele sandheden
  • at skelne mellem iagttagelse, oplevelse og fortolkning
  • at lægge op til en dialog om emnet, der er genstand for feedback.​

​Målgruppe

Kurset er for alle ansatte i Region Hovedstaden

Indhold

Undervisningen veksler mellem oplæg, fælles drøftelser, øvelser og refleksion

Undervisningen er koblet op på din praksis og har fokus på, hvordan du kan arbejde videre med feedback i den kliniske hverdag.

Form

Vi designer kurset i konflikthåndtering i samarbejde med dig og din arbejdsplads med afsæt i netop jeres eksisterende udfordringer og kultur.

Vi anbefaler, at I er et hold på mellem 12 og 14 deltagere.

Pris

Vi aftaler prisen ud fra kursets form og indhold.

Sted

Kurset kan enten afholdes på jeres arbejdsplads eller på CAMES - Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation på Herlev Hospital.​​


Tilmelding

Vi tilrettelæggerkurset på baggrund af jeres behov.

Kontakt os for at tilmelde dig og dine kolleger k​urset​

Relaterede uddannelser og kurser

Læs mere om kurser i konflikthåndtering

Læs mere om kurser i defusing

Læs mere om læringsforløbet i facilitering af interprofessionel læring og samarbejde​


Redaktør