Region Hovedstaden er forberedt til coronavirus

​Den første danske patient er testet positiv for covid-19 (coronavirus) på Roskilde Sygehus. 

Vent...

I Region Hovedstaden har vi en beredskabsplan, der træder i kraft, når der er hændelser, som den vi har nu.

"Vi har på de infektionsmedicinske afdelinger og i Akutberedskabet været i gang nogle uger, og jeg vil gerne rose vores ansatte for deres rolige og professionelle håndtering. Vi er jo forberedt på den her slags hændelser i sundhedsvæsenet, og vi har en beredskabsplan, der minutiøst beskriver, hvad vi skal i forskellige situationer, og hvordan vi samarbejder med de forskellige myndigheder," siger sundhedsfaglig koncerndirektør Svend Hartling.

Region Hovedstaden er hele tiden i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut og er klar til at justere indsatsen afhængigt af, hvad der sker i den kommende tid.

Koncerndirektøren opfordrer til, at man husker de sædvanlige gode regler om hygiejne - og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

VIGTIGT: Mød ikke op i venteværelset!

Et af de vigtigste budskaber er, at hvis man har mistanke om at være smittet, så ring til egen læge (udenfor lægens åbningstid 1813).

Det er vigtigt, at du ikke møder op i venteværelset og risikerer at smitte andre.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor