Din karriere som farmaceut handler om liv – også om dit arbejdsliv

Som farmaceut hos os kommer du helt tæt på patienten. Med din ekspertviden om medicin rådgiver du patienter, læger og det øvrige sundhedspersonale, så vi sammen kan sikre den bedste behandling.

”Hver dag arbejder jeg for, at patienterne får det bedre. Og når jeg går hjem, ved jeg, at jeg har gjort en forskel. Jeg tror, det er fordi, vi tager os af hinanden. Og så gør det jo en forskel, det vi laver.”

Marianne, farmaceut

  • Du arbejder i teams sammen med dine kollegaer fra Apoteket, og der er altid en at sparre med, hvis du er i tvivl
  • Du får tid: Til opgaverne, til fordybelse og til at have fri. For din arbejdsuge tæller 37 timer, inkl. frokost. Ikke mere.
  • Du gør en forskel, når du fx rådgiver en patient om deres medicin, og hvordan de seponerer, justerer eller pauserer den.

Sammen med dine kollegaer bidrager du til patientsikkerheden, fx når du forud for en operation gennemgår patientens medicin og sørger for, at der ikke er uhensigtsmæssigheder.

Du ser, hvordan medicinen virker hos patienten, og du er med til at forbedre og redde liv hver dag.

På en typisk dag i klinisk farmaci har du en bred vifte af opgaver. Og du har stor frihed til selv at planlægge, hvordan du løser dem. Du har både driftsopgaver og er med på alle dele af projekter. Både helt store og meget små. Det betyder, at du på en almindelig dag kan lave alt fra at supportere dine kollegaer i Klinisk Farmaci, til at udvikle nye arbejdsgange for udlevering af vederlagsfri medicin.

Du får mulighed for at ”nørde” og dykke ned i cases med patienter, hvor der skal findes svar på en behandling. Du får lov at koble teori og praksis, og du vil sikkert erfare, at det ikke altid går hånd i hånd, og så er det nødvendigt at tænke ud af boksen.

  • Flekstid og betalt frokostpause: Du arbejder ikke mere end 37 timer i gennemsnit.
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage.
  • Motionsrum tilgængeligt mod et mindre beløb og mulighed for massage i arbejdstiden.
  • Pensionsordning på mellem 14,7 og 18,58 % Medarbejderforeninger; såsom kunstforening, læseklub og strikkeklub.

Måske har du idéen til vores næste fællesskab?