Vi sætter ind mod resistens

​​Der er stigende antibiotikaresistens i Danmark og resten af verden. Men vidste du, at Apoteket arbejder aktivt på at vende udviklingen af antibiotikaresistens på Region Hovedstadens hospitaler?

På trods af at der i Danmark er et mindre forbrug af antibiotika end mange andre lande, anvendes der alligevel for meget antibiotika i sundhedsvæsenet.

En ændring af resistensudviklingen kræver, at vi anvender markant mindre antibiotika og særligt mindre bredspektret antibiotika. På Apoteket arbejder vi aktivt på at skabe forbedringer på antibiotikaområdet.  

Forbedringer for patienter med lungebetændelse

Et af projekterne handler om clarithromycin, et antibiotika som man giver til patienter med pneumoni, det vil sige lungebetændelse. Rigtig mange mennesker får lungebetændelse, og derfor har det været et oplagt sted at sætte ind.

Målet med projektet er, at hospitalsafdelingerne reducerer forbruget ved blandt andet at forkorte patienternes behandling med clarithromycin.

Antibiotikafarmaceut Jonas Bredtoft Boel fra Apoteket har, i samarbejde med overlæger fra Lungemedicinsk Afdeling, Infektions-medicinsk Afsnit og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, iværksat flere initiativer for at nedsætte forbruget af clarithromycin.

De har bygget behandlingsplan i Sundhedsplatformen og introduceret det for afdelingerne. Derudover har de igangsat, at clarithromycin autoseponeres, det vil sige fjernes automatisk, efter 48 timer for at stoppe unødig behandling, med mindre noget andet taler særligt for at fortsætte behandlingen.

"Når vi målretter antibiotikabehandlingen for patienterne, for eksempel ved at forkorte behandlingstid for de let til moderat syge patienter, mindsker man resistensudviklingen".
Antibiotikafarmaceut Jonas Bredtoft Boel.

De fleste patienter kan godt tåle penicillin

Jonas er også involveret i et andet projekt, der drejer sig om CAVE-penicillin, det vil sige allergi overfor penicillin. Penicillin bliver brugt til mange sygdomme, og derfor vil vi praktisk taget alle sammen på et eller andet tidspunkt i vores liv blive behandlet med penicillin.

Der er en grad af overrapportering blandt patienter, der formoder, at de har allergi mod penicillin, fordi de tidligere har oplevet bivirkninger ved behandlingen.
I flere tilfælde viser det sig dog, at langt de fleste mennesker kan godt tåle det - for selvom de tidligere har oplevet bivirkninger, er det ikke ensbetydende med penicillinallergi.


På billedet (fra højre): Afdelingsleder Nina Elisabeth Bøggild, antibiotikafarmaceut Jonas Bredtoft Boel og farmaceut Daniel Rasmussen fra Apoteket. Alle tre er involveret i flere projekter på Herlev og Gentofte Hospital for at mindske forbruget af antibiotika. 


Udfordringen ved penicillinallergi er, at man skal finde en anden antibiotika-behandling, og typisk vil valget falde på et af de kritisk vigtige antibiotika (cefalosporiner, carbapenemer og quinoloner). 

Målet med projektet er at nedbringe patienter med CAVE-penicillin. Derfor bliver patienterne screenet med henblik på at afklare, om de kan tåle penicillin, når de er i behandling på hospitalet.

"I vores projekt anvender vi spørgeguides og går i dialog med de patienter, der fortæller, at de har mistanke om allergi eller tidligere har oplevet bivirkninger ved at få penicillin," fortæller Jonas.

"Ofte oplever vi, at de rent faktisk godt tåle penicillinbehandlingen. Ved at nedbringe antallet af patienter med CAVE-penicillin, nedbringer vi forbruget af kritisk vigtige antibiotika, og samtidig optimerer vi antibiotikabehandling for den enkelte patient".

Fokus på lægemidler i afdelingerne - Antibiotic Stewardship

Indsatsen på antibiotikaområdet begyndte allerede tilbage i 2010. Her besluttede man, at Antibiotic Stewardship skulle være et fokusområde på Herlev Hospital, og man ville nedbringe den stigende resistensudvikling, man så på hospitalet. 

En af indsatserne var at optimere patienternes antibiotikabehandling ved at reducere visse antibiotika som cefalosporiner og quinoloner, der bliver anvendt mod baktier, for eksempel salmonella.

I samarbejde med flere afdelinger på hospitalet fjernede Apoteket to grupper af lægemidler, cefuroxim og ciprofloxacin, fra afdelingernes standardsortiment. Lægemidlerne var uhensigtsmæssige i forhold til udvikling antibiotikaresistens og ved at fjerne lægemidlerne i sortimentet, blev lægemidlerne sværere at få fat i.

På Herlev og Gentofte Hospital foregår samarbejdet om at nedbringe antibiotika-resistens mellem Apoteket, Mikrobiologisk Afdeling og de kliniske afdelinger, fortæller afdelingsleder Nina Elisabeth Bøggild, der arbejder i Klinisk Farmaceutisk Ydelse på Apoteket.

"Antibiotikateamet fungerer som en form for treenighed, der arbejder på forskellige initiativer. Vi tænker meget over, hvordan vi som Apotek kan hjælpe med at understøtte processen. Selvom vi er godt med på hospitalet, har vi endnu ikke nået de nationale mål, der er sat. I 2019 skal vi optimere behandlingen endnu mere".
Afdelingsleder Nina Elisabeth Bøggild.

"Der er en tendens til, at standardsortimenterne inden for antibiotika vokser med årene. Der er en kultur på hospitalerne med, at man skal have mange forskellige antibiotika i sortiment. Nu skal vi ind og afklare, hvad det som minimum er rimeligt, at afdelingerne har af lægemidler i deres sortiment", forklarer Nina og uddyber:

"Det er klart, at nogle specialer behandler visse kritiske sygdomme og derfor skal have et udvidet sortiment. Men vi skal ud og præsentere en løsning: 'Det er det, antibiotikateamet mener, at der er faglig begrundelse for, at I har i jeres standardsortiment, mener I, at det er dækkende for jeres praksis?'". 











Hylde i medicinrum med antibiotika, Herlev Hospital.

"Lægerne kan sagtens se fornuften i det, når vi præsenterer dem for data over forbrug, og vi får en god, faglig dialog med dem. Ret ofte er der ikke behov for at have det fulde arsenal, i det fleste tilfælde er det noget, de burde bruge relativt sjældent. Og hvis de får brug for det, kan vi skaffe det hurtigt til dem", tilføjer Jonas.

Nationalt netværk til at bremse antibiotikaresistens

Siden 2017 har Nina og Jonas været en del af et såkaldt LKT-team (Lærings- og Kvalitetsteam, red.), der er en del af et nationalt netværk, som arbejder med forbedringer inden for antibiotikaområdet.

"LKT er en super god gruppe, hvor vi kan videndele og sparre med hinanden tværnationalt og få det store billede af, hvor vi sætter ind i forhold til antibiotika på hospitalerne. Og vi er rigtig godt med på mange områder på Herlev og Gentofte Hospital", forklarer Nina.

Et visionært arbejde

Oprindeligt begyndte arbejdet med antibiotikaresistens med klinisk mikrobiologisk overlæge Magnus Arpi på Herlev og Gentofte Hospital, hvis vision har støbt fundamentet for det videre arbejde.

"Magnus var meget tydelig omkring, at vi giver problemet videre til andre patienter, hvis vi ikke behandler den første patient rigtigt. Han havde et samfundsmæssigt syn på tingene og var fortaler for, at arbejdet blev nødt til at være tværfagligt. Først spredte det sig til regionen og siden hen nationalt. Vi har meget at takke Magnus for", slutter hun.





Redaktør