Sammen om patienterne

​Farmaceut Anissa Aharaz arbejder på et forskningsprojekt på Amager Hospital. Her undersøger hun, hvordan hun bidrager at forbedre patienternes medicinske behandling, når hun som farmaceut indgår i et samarbejde med læger og sygeplejersker. 

”Samtalerne er med til at forebygge indlæggelser på hospitalet, og jeg gør meget ud at motivere patienterne til at tage deres medicin. For eksempel fortæller jeg om eventuelle konsekvenser, hvis de undlader at følge planen”, fortæller farmaceut Anissa Aharaz.

Solen kaster sit lys ind igennem de store vinduespartier i Fælles Medicinsk Ambulatorium på Amager Hospital. På et kontor sidder farmaceut Anissa Aharaz og fortæller om sin rolle i samarbejdet mellem lægen, sygeplejersken og hende selv. 

”Jeg er jo stadig undervejs med mit projekt, men foreløbigt kan jeg sige, at jeg oplever stor patienttilfredshed, når jeg laver opfølgende samtaler med patienterne", fortæller Anissa og fortsætter:

"Jeg tror på, at mit tværfaglige fællesskab med personalet på ambulatoriet virker. Når vi giver en bedre medicinering, giver det en bedre behandling. Når vi tager udgangspunkt i patienternes liv og situation, skaber det værdi for dem”.

Er det en fordel, når den farmaceutiske viden fylder mere?   

Når patienterne kommer på Fælles Medicinsk Ambulatorium, samarbejder Anissa med en sygeplejerske og en læge om patienternes behandling.

Hun mener, at patientsamtalen og den tværfaglige udredning er utrolig vigtig, fordi de vurderer patientens helbredstilstand ud fra hver deres faglighed og i fællesskab arbejder på at give den bedste udredning og videre behandling. 

"Jeg kommer med en anden faglig baggrund og koncentrerer mig om, hvad patienten har i kroppen af medicin”. 
Farmaceut Anissa Aharaz


I sit forskningsprojekt undersøger hun, om det giver behandlingen bedre kvalitet, patienterne større tilfredshed og mere viden om deres medicin, hvis hun som farmaceut skruer op og bringer sin viden endnu mere i spil.

To typer af behandlinger 

Hvis patienterne på ambulatoriet lever op til kriterierne og giver samtykke til at deltage i Anissas forskningsprojekt, bliver de ved lodtrækning placeret i enten en kontrolgruppe eller i en behandlingsgruppe.

Kontrolgruppen får en standardbehandling, mens behandlingsgruppen får en udvidet farmaceutisk behandling.

 Kriterier til en patient for at deltage i Anissas projekt

  • Patienten skal kunne tale og forstå dansk og være så frisk, at patienten kan give samtykke til at deltage, indgå i dialog om sin medicin og svare på spørgeskema.
  • Patienten skal samtidig have flere diagnoser og være i behandling for dem.
  • Bliver patienten indlagt på hospitalet undervejs i processen, er patienten ikke længere en del af projektet.

”I kontrolgruppen bliver patienterne tilbudt en standardbehandling. Den består af en medicinanamnese og et spørgeskema om patienternes holdning til at stoppe med deres faste medicin."

Hun uddyber: "En medicinanamnese betyder, at jeg taler med patienterne om, hvad de reelt tager af medicin. Jeg spørger blandt andet ind til, hvor meget medicin de tager, hvad de har fået tidligere, og hvem der står for medicinen”.

”I behandlingsgruppen laver jeg en udvidet behandling. Her stiller jeg spørgsmål omkring patienternes holdning til at stoppe med medicin og laver en medicinanamnese".

"Derudover laver jeg en medicingennemgang, hvilket er en struktureret, kritisk gennemgang og revision af deres medicin baseret på diagnoser og livssituation. Jeg tager stilling til, om patienterne har behov for at forsætte behandlingen med medicinen - især undersøger jeg, om nogle af lægemidlerne kan fjernes”.

Videndeling mellem sygeplejerske, farmaceut og læge

Når Anissa møder patienterne, har de allerede talt med en sygeplejerske. Sygeplejerskerne har som regel en meget bred indgangsvinkel til patienternes situation og liv. De sørger for at tage blodprøver, måle blodtryk på patienterne og spørger ind til blandt andet alkoholvaner, rygning og motion. 

Disse oplysninger deler sygeplejersken med Anissa, før Anissa taler med patienterne. Det er vigtigt for hende, at patienterne føler sig trygge i deres behandlingsforløb, og at de anbefalinger, som hun giver, skal øge deres livskvalitet. 

"Jeg fjerner ikke medicin bare for at fjerne den. Det er alt sammen holdt op mod den viden, som både sygeplejerskerne og lægen har og patientens egen holdning til det”.
Farmaceut Anissa Aharaz


Herefter giver hun en medicinsk vurdering til sygeplejersken og lægen. Det er lægen, der vurderer, om patienterne skal indlægges og i sidste ende beslutter den videre medicinske behandling.

Opfølgning med patienterne

Efter patienternes besøg på ambulatoriet laver Anissa en opfølgning. Det skal sikre, at patienterne følger behandlingsplanen, og samtidig give hende viden om, patienterne er tilfredse med den information, som de modtog på ambulatoriet.

"Det er ikke altid, at patienterne kan huske al den viden, de har fået om deres medicin. Der sker så meget i de 14 dage, de var i ambulatoriet, til de bliver ringet op, at nogle af informationer bliver glemt undervejs," forklarer Anissa og forsætter:

"Men når sygeplejerskerne ringer, kan patienterne sagtens huske, at de har talt med mig, og at det har været en god oplevelse for dem. Indtil nu tegner mit projekt et billede af, at der er stor tilfredshed”, smiler hun.


”Jeg har jo med mennesker at gøre. Nogle gange giver en standardbehandling ikke altid mening. Hvis vi har en patient, der skal trappes op i sin dosis af medicin, så mener jeg, at det kræver flere opfølgninger, end en standardbehandling indeholder. Hver gang man laver en justering af medicinen – så kræver det opfølgning. Når vi udfordrer standardbehandlingen, bliver vi klogere”.

 Anissas opfølgning

Opfølgning 1 for patienter i behandlingsgruppen: At sikre at patienterne følger planen

Patienterne i behandlingsgruppen får en opfølgende samtale med Anissa over telefonen 7 dage efter besøget på ambulatoriet. Her taler hun eksempelvis med dem, om de oplever bivirkninger ved ny medicin og om op-, ned- eller udtrapning af medicinen. 

Hvis det er svært for patienterne at følge den medicinske behandling, forsøger hun at støtte dem til at tage medansvar for behandlingsplanen.

Opfølgning 2 for begge grupper: Viden om medicinen og tilfredshed med informationen

14 dage efter patienternes første besøg på ambulatoriet kontakter sygeplejerskerne patienterne i begge grupper. 

Her spørger de ind til patienternes viden om deres medicin, og om de er tilfredse med den information om medicinen, de fik, da de var på ambulatoriet. 

Opfølgning 3 for begge grupper: Er der sket vedvarende ændringer i medicinen?

30 dage efter patienternes besøg kontakter Anissa både kontrolgruppen og behandlingsgruppen og fortager en medicinanamnese.

Formålet er at vurdere, om medicinbehandlingen er optimeret 30 dage efter deres besøg i ambulatoriet.


Redaktør