Ny i psykiatrien

​Farmakonom Helle Nielsen fra Apoteket arbejder med medicinservice på Psykiatrisk Center Amager. Læs hendes beretning om, hvordan det er at skifte arbejdspladsen på Amager og Hvidovre Hospital ud med psykiatrien.

Helle sætter sig ved vinduet i kantinen. Hun kan godt lide at sidde ved lyset, når hun spiser, forklarer hun, mens karryretten damper på tallerkenen foran hende, og metroen kører forbi udenfor. I det hele taget synes Helle, at det er rart at arbejde i de lyse bygninger, og ikke helt som hun forestillede sig til at begynde med. Men det var da også noget af en start, hun oplevede på Psykiatrisk Center Amager (PCA).


Tanker om at arbejde i psykiatrien

Da Helle fik tilbuddet om at være en del af teamet i medicinservice på PCA, havde hun sine betænkeligheder:"Jeg tænkte over, hvordan det ville være at gå med en alarm, og om jeg nogensinde fik brug for den. Hvordan ville det blive at arbejde i mit eget tøj i stedet for min hvide uniform, og jeg tænkte på, hvordan det ville være at arbejde et sted med psykiatriske patienter. Jeg forestillede mig, at jeg måske ville være utryg ved at arbejde her."

Og da hun mødte op til den allerførste introduktion, oplevede hun en dramatisk episode med en voldsom patient, hvor politiet var blevet tilkaldt: "Jeg tænkte først, hvad er det dog, jeg har sagt ja til? Men heldigvis er optrin som disse på ingen måde hverdag. PCA er et lyst og venligt sted, og jeg arbejder på nogle rigtigt gode afdelinger, som har taget godt imod mig, og jeg har fået nogle søde kolleger her." 

"Visse steder er der to aflåste døre, før man kommer ind på afdelingerne, men jeg føler mig meget tryg og er glad for, at jeg takkede ja til tilbuddet".

Antipsykotiske lægemidler på hylderne

Helle har arbejdet som farmakonom i medicinrummene på Amager og Hvidovre Hospital i mange år. Selvom om bestillingsrutiner, udløbskontrol, at vurdere bestillingsbeskeder fra afdelingen, og mange andre elementer i ydelsen medicinservice, er de samme, er der alligevel noget, der er anderledes.

"Her fylder de antipsykotiske lægemidler naturligvis meget på hylderne, og i modsætning til de somatiske afdelinger findes det samme præparat i mange forskellige styrker og i flere dispenseringsformer. Det skyldes blandt andet, at patienterne kan føle sig mere syge, hvis de skal tage flere tabletter ad gangen, end de er vant til. Det hensyn tager vi ikke altid på Amager og Hvidovre Hospital for de somatiske patienter".

En ting, der overraskede Helle, var smeltetabletterne i medicinrummet: "En smeltetablet er en smeltetablet for en farmakonom, men her har vi forskellige smeltetabletter; nogle smelter hurtigere på tungen end andre. Jeg har aldrig tænkt over, at der kunne være en praktisk forskel. Dem, der smelter hurtigt, kan være en fordel at anvende i en situation, hvor man gerne vil sikre sig, at patienten har taget sin medicin."

Fra hospitalsuniform til eget tøj

Foruden lægemidler er der også andre ting, som er anderledes. I psykiatrien arbejder Helle i sit eget tøj, og hun bærer en lille skuldertaske med for eksempel skriveredskaber, telefon og nøgler. I remmen på skuldertasken hænger alarmen, den skal være fri og må ikke overdækkes af tøj, da alarmsystemet ellers ikke kan aflæse, hvor i huset hun befinder sig.

"I den hvide hospitalsuniform er der masser af lommer, så jeg skulle lige finde ud, hvor jeg skulle gøre af mine ting. Det var også lidt svært at finde et sted på tøjet til at hænge alarmen, og det føltes ikke så naturligt. Nu har jeg fundet en måde, der dur for mig efter at have set, at flere af mine kolleger også bærer tasker", smiler hun.

"Her oser ikke af hospital, når ingen går i uniform, alle har privat tøj på. Det gør det sværere at aflæse, hvem der er hvem, når man starter et nyt sted, så man bliver god til at spotte navneskilte, når man er på udkig efter en kollega".

Vigtigt at undgå medicinspild

Helle møder ind på kontoret klokken 8, hvor hun som det første gennemgår beskeder i Sundhedsplatformen. Her har sygeplejersken skrevet, hvad der mangler af præparater til patienterne. Men det er ikke alt, der bliver bestilt hjem.

"Jeg synes, at det er spændende, når der kommer en bestilling fra en sygeplejerske på et lægemiddel, som jeg ikke kender i forvejen. Så må jeg lige vide, hvad det er for noget. Lægemidler, som jeg ikke har set før, undersøger jeg, hvad koster, før jeg bestiller dem hjem. Ved at være skarp på hvornår og hvad jeg bestiller hjem, og om vi eventuelt kan bruge noget andet, der er billigere, eller som vi allerede har på hylden, kan vi spare penge. Det er en vigtig opgave i medicinservice at undgå medicinspild, for vi skal bruge ressourcerne bedst muligt. Ligesom når vi undgår madspild derhjemme".


Redaktør