Konklusionerne viser, at man kan opnå en mere hensigtsmæssig lægemiddelbehandling hos patientgruppen ved tværfaglig medicingennemgang og fokus på nyrefunktion. Senest er dele af forskningen udgivet hos ’The New England Journal of Medicine’.
4 studier leder til konklusionerne
Mortens Ph.d.-afhandlingen er sammensat af fire videnskabelige studier.
I første del undersøgte han muligheden for at gennemføre strukturerede medicingennemgangs-interventioner mellem farmaceut og geriater til ældre polymedicinerede patienter i akutmodtagelsen. Resultatet viste, at patienterne i gennemsnitligt fik saneret 1,6 lægemidler mellem akutindlæggelsen og 30 dage efter udskrivelsen.
Anden del af undersøgelsen viste, at når man bruger forskellige GFR-estimater baseret på biomarkøren kreatinin (affaldsstof fra musklerne), fører det til markante forskelle i doseringsanbefalinger for de smertestillende lægemidler ibuprofen, morfin og gabapentin hos op til 31 % af patienterne.
Tredje del af undersøgelsen viste, at renale risikolægemidler bliver ordineret i en højere dosis end anbefalet hos op til 25 % af patienterne, som indlægges i akutmodtagelsen. Derudover viste resultaterne, at GFR-estimater, som inkluder biomarkøren cystatin C systematisk, resulterer i en lavere beregnet nyrefunktion sammenlignet med estimater kun baseret på kreatinin. Resultatet er interessant, da cystatin C er en alternativ biomarkør for nyrefunktionen, som overvejende er uafhængig af muskelmasse, alder og køn i modsætning til kreatinin.
I fjerde del undersøgte Morten om forhøjet suPAR, målt i aktmodtagelsen, var forbundet med udviklingen af nyresygdom i op til 2 år efter akutindlæggelsen. Her kunne han konkludere, at 760 ud af 25.497 patienter udviklede nyresygdom, hvoraf 570 patienter udviklede en kronisk nyretilstand, og 190 udviklede en akut nyretilstand. Resultaterne kan indikere, at patienter med en høj suPAR ved indlæggelse er oplagte kandidater til medicingennemgang med løbende opfølgninger.
Konklusionerne kort: Hvordan kan hensigtsmæssigheden af lægemiddelordinationer øges?
På baggrund af Mortens Ph.d.-studier kunne han konkludere, at man kan optimere hensigtsmæssigheden af lægeordinationer til ældre akutindlagte patienter ved at:
- Gennemføre struktureret og tværfaglig medicingennemgang med fokus på medicinsanering på tværs af sektorer.
- Vide at akutindlagte ældre patienter ofte får ordineret højere dosis af renale lægemidler end anbefalet.
- Vide at alle nyligt udviklede kreatinin-baserede GFR-ligninger, inklusive ligninger der inkluderer cystatin C, giver lavere eGFR sammenlignet med standard CKD-EPI ligningen baseret på kreatinin alene.
- Vide at valg af eGFR-ligning, biomarkører og GFR-enheder har signifikant betydning for dosisanbefaling af renale lægemidler.
- Forhøjet suPAR kan føre til udviklingen af nyresygdom hos akut indlagte patienter, og risikoen er endnu højere hos ældre patienter. Patienter med forhøjet suPAR kan derfor være oplagte kandidater til en medicingennemgang med opfølgning.
Vejen til en Ph.d.
Morten blev færdig som farmaceut fra Københavns Universitet i 2011. Specialet skrev han på Lundbeck og havde studiejob på et privat apotek. I 2012 blev han ansat på Region Hovedstadens Apotek i Klinisk Farmaceutisk Service, fordi han havde et ønske om at komme tættere på patienten.
Igennem 4 år arbejdede Morten som klinisk farmaceut og drev undervejs flere projekter, blandt andet et projekt om medicine management, der på det tidspunkt stadig var forholdsvis ukendt i Danmark og det efterfølgende projekt: ’One Stop Dispensing’.
Allerede tidligt i sin karriere var Morten drevet af nysgerrighed og ønsket om at forstå tingene dybere. Dette, sammen med en god portion ambition og sin ledelse i ryggen, betød, at Morten for 3 år siden, begav sig ud på en ekspedition, hvor målet var den Ph.d., som han nu har afsluttet.
”Jeg er far til to skønne døtre, og jeg prioriterer at bruge fritiden sammen med min familie. Mens jeg har arbejdet på min Ph.d., har min kone trukket en stor del af læsset på hjemmefronten. Men forskningen kan sagtens gå hånd i hånd med livet som familiefar. Man skal bare ikke tro, at der er ’Red-Bull’ stemning hele tiden”.
Morten Baltzer Houlind, farmaceut.
Vejen videre
Morten fortsætter sin ansættelse som Post.doc. hos Region Hovedstadens Apotek og Klinisk Forskningsafdeling på Amager og Hvidovre Hospital. Han vil fortsat bedrive forskning og være vejleder for andre Ph.d.- og specialestuderende.
Det var lidt af et sporskifte, da Morten besluttede, at han ville være forsker. Og når han ser tilbage, er han glad for at have haft 4 års erfaring som klinisk farmaceut, hvor han har prøvet kræfter med at drive projekter i klinikken. Det har eksempelvis forberedt ham på at skulle publicere artikler, som er et krav for at kunne blive Ph.d.
”Det var en personlig rejse og udvikling for mig at gå fra at være farmaceut til at blive forsker. Det har været afgørende, at jeg fysisk har været placeret i Klinisk Forskningsafdeling, hvor der er et forskningsmiljø. Det er en livsstil, og man skal være villig til at give noget af sig selv. Men for mig er det, det hele værd ”.