Gratis medicin til særlige patienter

Patienterne, der besøger Birgittes medicinrum på Hjerte-Lunge Ambulatoriet, er ikke hvem som helst. De tilhører en særlig patientgruppe, der forsat er i sygehusbehandling, men som ikke er indlagt på Rigshospitalet.

Når de kommer forbi Birgitte, får de udleveret deres medicin vederlagsfrit. Vederlagsfrit betyder, at patienterne får deres medicin gratis på hospitalet, fordi Danske Regioner vurderer, at der her er behov for en tæt styring af patienternes medicin.

Birgitte arbejder som farmakonom på Region Hovedstadens Apotek, og hun er i medicinrummet 3 dage om ugen. Her har hun plus/minus 20 patienter om dagen. Efterhånden kender hun flere af patienterne, for når man får transplanteret et organ, skal man have medicin resten af livet.

En samtale mindsker spil af medicin og økonomiske ressourcer

I medicinrummet småsnakker hun med patienterne, der kommer for at hente medicin. Det, som umiddelbart set udefra ligner smalltalk, har i virkeligheden en vigtig funktion. Samtalen er et vindue ind til patienternes verden og er en metode til at styre medicineringen og sikre, at patienterne tager medicinen som ordineret.

"Min dialog med patienterne er vigtig, for det er her, at jeg spørger ind til, hvor meget medicin de allerede har liggende hjemme på hylden, og hvor meget de regner med, at de har behov for", forklarer Birgitte.

Lars på besøg hos Birgitte

I dag er Sygehusapoteker Lars Nielsen, fra Region Hovedstadens Apotek, en af Birgittes gæster i medicinrummet: "Det er interessant at se, hvordan vederlagsfri medicinudlevering foregår i praksis. Det gør Birgitte sgu meget godt", siger Lars.

Han fortsætter: "Jeg har været her en time, men jeg behøver ikke at være her i lang tid for at se, at hun nyder stor tillid blandt de sundhedsprofessionelle og har en god relation til patienterne".

Også Lars sætter pris på Birgittes dialog med patienterne: "Birgitte giver en god service. Hun stiller de rigtige spørgsmål, så man undgår, at patienterne har gammel medicin liggende derhjemme, der går til spilde. Og hun vurderer, hvad de har brug for de næste tre måneder eller halve år alt efter deres livssituation eller bopæl, så hun ikke udleverer mere end nødvendigt", siger han.

"Man får et vist kendskab til patienterne, fordi de kommer igen. Nogle kommer ned fra sengeafsnittet i deres hospitalstøj og henter medicinen, andre kommer efter udskrivelsen i forbindelse med ambulante kontrolbesøg, og andre igen kommer udelukkende for at hente medicinen", fortæller Birgitte Warthoe Rafaelsen.

Birgitte udleverer som udgangspunkt til ca. 3 måneders behandling for at undgå, at medicinen og dermed økonomiske ressourcer går til spilde. Men da patienterne kommer fra hele Danmark, Færøerne og Grønland for at hente deres medicin på Rigshospitalet, tager hun højde for, hvor patienterne bor.

En patient bosat i Grønland eller på Færøerne har i sagens natur brug for et større medicinlager end en patient bosat i København.

Den lange rejse efter medicin

Netop patienternes lange rejse efter medicinen, er noget, som man gerne vil ændre på i fremtiden, påpeger Lars: "Hvis man bor på Lolland, vil det jo være oplagt, at man kan hente sin medicin på Nykøbing Falster Sygehus, frem for at skulle sætte sig ind i toget og køre den lange vej til Østerbro hver 3. måned".

Han tilføjer: "Og denne tanke støtter jo også op om Sundhedsreformen – at vi skal flytte behandlingen, så tæt på borgerne som muligt".

Eksempel på udlevering af medicin til en enkel patient.

Der er imidlertid flere barrierer, der vanskeliggør en sådan ændring. For øjeblikket har man eksempelvis ikke et it-system, der kan håndtere, at borgerne kan få udleveret deres vederlagsfri medicin på et andet sygehus, end der hvor deres behandling varetages. Man har heller ikke et system med en betalingsløsning, der understøtter det. 

Lars fortæller, at Sundhedsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som han selv deltager i, der ser på om privatapotekerne kan overtage en del af udleveringen af den vederlagsfrie medicin. 

Men også her er der store barrierer, understreger han: Dels lovgivningsmæssigt, idet Lægemiddelstyrelsen har afgjort, at meget af denne type medicin kun må udleveres på et hospital. Dels økonomisk, fordi privatapotekerne lægger en avance og moms oven i indkøbsprisen, hvilket gør medicinen dyrere for regionerne, og dermed er denne løsning ikke så attraktiv.

Der er ingen tvivl om, at Birgitte tager sit arbejde alvorligt: Hver gang hun har udleveret medicin til en patient, skriver hun, hvad hun har udleveret i et notat i Sundhedsplatformen.

Birgitte er enig i, at patienter i princippet også godt kunne få udleveret medicinen et andet sted, men siger:

"Fordelen ved, at udleveringen kun sker her på Rigshospitalet er, at vi har hånd i hanke med patienterne. Jeg har ryddet op i flere patienters "hjemmelager" af medicin. Jeg har været ude for, at enkelte patienter havde medicin til et helt år eller lå inde med medicin, der for længst var udløbet. Og vi taler altså om meget dyr medicin til 20.000-30.000 kroner pr. pakning eller mere, så det er vigtigt, at der er styr på det. Min funktion er med til at spare samfundet for ekstra udgifter til vederlagsfri medicin".

Betryggende med et system, der fungerer

"Det er spændende at følge Birgittes arbejde i Sundhedsplatformen. At hun undersøger, hvad er der tænkt med behandlingen. Der er denne her kritik af Sundhedsplatformen, men jeg har en oplevelse af, at hun nemt kan finde informationerne frem. Det fungerer fint, det indhold, som skal være der, er her. Det er meget betryggende at vide, at systemet fungerer – både af hensyn til patienten, men også at vi har styr på, hvad vi udleverer og hvor meget", afslutter Lars.