10 tips til jobsamtalen
Herunder finder du tips
til din forberedelse og til selve jobsamtalen.
God stil
Kom til tiden, klæd dig passende på og opfør
dig som en gæst.
Tænk på dit kropssprog
Tænk på dit kropsprog – ret
ryggen, giv et fast håndtryk og se folk i øjnene.
Vær forberedt
Medbring jobopslaget, din ansøgning, dit
CV og evt. andre relevante bilag i kopi. Husk også at notere, hvem der er din
kontaktperson og et telefonnummer.
Hav svar på 'huller' eller mangler
Har du ’huller’
i dit CV eller i forhold til jobannoncens krav, så er det en god ide at overveje, hvordan du vil svare på spørgsmål hertil.
- Forberede dig på de typiske spørgsmål
De spørgsmål, der
stilles til samtalen, er selvfølgelig afhængig af jobbets fagområde, ansvar og
opgaver, men forbered gerne dine svar på de mest
almindelige spørgsmål, fx:
- Fortæl os om dig selv?
- Hvorfor søger du jobbet?
- Hvilke forventninger har du til jobbet/arbejdsopgaverne?
- Hvad lægger du vægt på i et job/arbejdsplads?
- Hvorfor skal vi vælge dig til dette job?
- Har du spørgsmål til os?
Forbered dine spørgsmål
Fokuser dine spørgsmål på det, der er vigtigt for det aktuelle job:
- Hvad er jobbets vigtigste arbejdsområde?
- Hvilke muligheder for udvikling er der i virksomheden?
- Hvordan er omgangstonen/kulturen på arbejdspladsen?
- Hvad sætter I pris på hos en medarbejder?
- Hvorfor skal jeg vælge dette job?
- Hvorfor kan I lide at arbejde her?
- Hvem skal jeg arbejde sammen med?
Undgå negative historier
Negative historier om
tidligere chefer eller kolleger skal undgås. Har du haft dårlige oplevelser, så
vend det til noget positivt – hvad har du lært af det?
Vær opmærksom og deltagende
Vær nærværende, lyttende og
svar ærligt og engageret.
Tilbyd eventuelt referencer
Husk at aftale det på forhånd, hvis du giver os lov til at ringe til en eller flere af dine tidligere chefer.
Afsluttende spørgsmål
Afslutningsvis kan du evt. spørge
til det videre forløb. Hvornår kan jeg
forvente at få besked?
Publiceringsdato: 16-11-2021 00:17