​​

Farmakonomelever

Farmakonom betyder ”lægemiddelkyndig”, og denne kyndighed kan du få som farmakonomelev på Region Hovedstadens Apotek.

​​​​​​På sygehusapoteket skal du blandt andet: 


  • Deltage i produktion af lægemidler. 
  • Håndtere og distribuere medicinbestillinger fra Regionens hospitaler og Grønland.
  • Hjælpe forskellige hospitalsafdelinger med bestilling af medicin.
  • Være med til at rådgive læger, sygeplejersker og farmakonomer om lægemidler.

Region Hovedstadens Apotek uddanner farmakonomer i samarbejde med Sønderbro Apotek på Amager.

Denne specielle uddannelse kaldes Kombinationsuddannelsen. For dig betyder det, at din samlede praktiktid vil være fordelt på sygehusapotek og privatapotek. Region Hovedstadens Apoteks enheder er fordelt på mange adresser i hovedstadsområdet, og det betyder, at du vil komme meget rundt.

Skoleophold og eksamener er de samme på Kombinationsuddannelsen som uddannelsen, der udelukkende foregår på privatapotek.

Hvert år forventer vi at ansætte ca. fire farmakonomelever. Hvis du er interesseret, kan du sende en ansøgning til begge apotekers uddannelsesansvarlige.
Redaktør