​​​​​​​​

Et job som farmakonom i klinikken

​​Linda arbejder som farmakonom i Klinisk Farmaceutisk Service. Se filmen, hvor hun fortæller, hvad hendes job går ud på, og hvorfor arbejdet giver mening for hende.

​​Et job som farmakonom​ på Region Hovedstadens Apotek

​Varighed: 3:12 min.


Resumé

Flere af hospitalerne i regionen får hjælp af farmakonomer og farmaceuter fra Region Hovedstadens Apotek. Filmen viser, Linda, en af vores farmakonomer, som arbejder i Akutmodtagelsen.

Her hjælper hun med medicinservice og medicinmanagement. Det vil sige, at hun bestiller lægemidler, tager hånd om restordre og er med til at give patienterne medicin.

Når hun møder ind om morgenen, danner hun sig et overblik over de indlagte patienter. Før hun hælder medicin op til patienterne, tjekker hun blandt andet Sundhedsplatformen, Fælles Medicin Kort, og hun ser på, hvad lægen har ordineret af medicin.  

I løbet af sin arbejdsdag kommer hun tæt på patienterne, når hun hjælper dem med at tage medicinen. Hun arbejder også tæt med hospitalsafdelingens personale og sine kolleger på Apoteket. Og der er altid en læge, en farmaceut eller en sygeplejerske, som hun kan sparre med, hvis hun kommer i tvivl. 

Arbejdet som farmakonom give mening for hende, fordi hun føler, at hun gør en forskel for patienterne. Arbejdet handler om liv.





Redaktør